Alle indlæg af Christian Amby Andersen

SuperKidZliga stævne i Randers.

Så har Silkeborg Hurricanes atter engang været til stævne. Denne gang var det DK’s største børnestævne, som blev afholdt i Randers – 45 børnehold fra hele landet deltog og kampene blev afviklet på 6 baner i 2 haller!

Alle hold

Hurricanes var repræsenteret med 3 hold, som alle mødte fin modstand. Det blev til både sejre, uafgjorte og nederlag – men fælles for alle børnene var, at de havde haft en super dag og allerede nu, glæder sig til næste floorballstævne. 🙂

Kamp

Der skal også lyde en stor tak til de forældre og bedsteforældre der bakkede op og støttede holdene undervejs. Og så var det en kæmpe hjælp, at de desuden havde styr på børnene mellem kampene, så træneren “bare” kunne koncentrere sig om selve kampene. Så TAK for det. 🙂

Hele holdet

Medaljeoverrækkelse

Medaljeoverrækkelse II

KidZliga Stævne i Bjerre.

KidZliga Stævne i Bjerre.

KidZliga Bjerre

Så kom vi endelig af sted igen, efter succesen i Mørke ved juletid. I dag kunne vi mønstre ét hold og de gjorde bestemt en rigtig fin figur med hele 5 sejre ud af 6 mulige og en målscorer på 18-6. Rigtig godt gået – og en super flot fight af drengene, der også mødte modstandere der var noget ældre end dem selv. Vigtigst af alt – så havde drengene det rigtig sjovt og de hyggede sammen. 🙂

Medaljeoverrækkelse

Vi glæder os allerede til Super KidZligastævnet i Randers d.16. april – et landsdækkende stævne, der bliver det største børnestævne i hele sæsonen og hvor der samme dag afvikles semifinaler, samt finaler indenfor både Dame- og Herreholdene i Elitedivisionen. Det ser ud til, at vi kan stille op med 3-4 hold denne dag – rigtig flot opbakning. 🙂

V.H. Silkeborg Hurricanes

Mod Bjerre III

Philip III

William IV

Mod Bjerre II

Mod Ry II

 

Ingen træning søndag d.14/2

Hej Alle.

Grundet vinterferien, er der ingen træning på søndag (d.14/2).

Vi starter op igen søndagen efter – dvs. søndag d.21/2 kl.12-13.

Husk at tage stilling til om I kan deltage i følgende stævner (mail eller sms til Christian):

Lørdag d.5. marts kl.10-14 i Juelsminde.
Lørdag d.16. april kl.? i Randers (tidsplan endnu ukendt).

God vinterferie til jer alle. 🙂

V.H. Christian Amby

Mørke JuleCup 2015 (Senior)

Silkeborg Hurricanes var atter engang draget til Mørke for at spille årets sidste stævne. Hurricanes var jo forsvarende mestre og denne gang var der hele 7 hold, som titlen skulle forsvares imod!

I modsætning til de tidligere stævner i Mørke, var der nu et krav fra stævnearrangøren, at der skulle være mindst to kvinder på holdet. Til dette fik vi hjælp af Camilla og Mia fra Århus – det skulle vise sig, at de gjorde en yderst fornem figur og de kæmpede bravt i samtlige kampe.

Hvor Hurricanes tidligere har startet lidt svagt ud, var der ingen slinger i valsen denne gang. Holdet var klar fra start. En fin 2-0 sejr, blev fulgt op af en 1-0 sejr og disse to resultater blev gentaget i de efterfølgende to kampe. Nu var holdet dog varmet godt op og i de efterfølgende to kampe tog Hurricanes hhv. en 3-0 og en 5-1 sejr efter fornemt spil. Dermed var vi klart videre i semifinalen, som stævnets, suverænt, bedste hold (målscore 14-1 i seks kampe!).

Semifinalen blev vundet med den mindst mulige margin – nemlig 1-0, dog efter overvægt i spil og chancer til Hurricanes.

I finalen var alt held tilsyneladende brugt op! Vi mødte Blue Wolfs, som i indledende runde var blevet slået 2-0. De havde dog spillet sig op i løbet af stævnet. Mia fik bolden i mål, men det blev annulleret, da dommeren ikke mente den var inde! I stedet fik vi straffeslag – dette blev desværre misbrugt! Stadig 0-0. Hurricanes havde stadig mest spil og chancer, men ind ville bolden bare ikke. I stedet gik Blue Wolfs op og scorede i den anden ende og Hurricanes kunne ikke nå, at svare igen. Et 1-0 nederlag var resultatet, da dommeren fløjtede kampen af.

Dog kan Hurricanes tage masser af godt spil med sig videre – og moralen er fin til næste stævne, som allerede afholdes på “hjemmebane” i Silkeborg! Nærmere betegnet i Grauballe d.9. januar – et stævne i WestCoast Floorball League, hvor Hurricanes fører Cup delen, men halter lidt efter i Liga delen – vel og mærket ikke noget der ikke kan hentes… 😉

Finalens bedste spiller Mørke JuleCup 2015 IMG_1825

Mørke JuleCup 2015 (Børn)

Tirsdag d.29. dec. var Silkeborg Floorball Klub repræsenteret ved KidZliga stævnet i Mørke. Det var klubbens allerførste KidZliga stævne og vi havde hele tre hold med i tre forskellige rækker.

Der var rigtig god opbakning fra forældre, søskende, bedsteforældre mm. fra sidelinjen og det smittede af – drengene gav den fuld skrue til samtlige kampe, som alle var af 5 minutters varighed. Holdene havde mellem 4-6 kampe, men hvis man spørger ungerne, var det helt sikkert ikke nok! Deres gode kampgejst resulterede i nogle fine sejre og mange forskellige målscorere – dejligt fra en træners perspektiv. Der var også en enkelt uafgjort kamp og et par nederlag – men det overskygger bestemt ikke den samlede oplevelse af stævnet, som var en succes for vores unge spillere.

Alt i alt var det et rigtig godt arrangeret stævne og det var skønt, at se vores børnehold gå sådan til den. De har helt sikkert mod på flere stævner fremover. 🙂

Herunder forefindes nogle billeder fra stævnet (klik på billedet for stor størrelse):

IMG_2024

IMG_1768

IMG_1784

IMG_1975

IMG_2047

IMG_1986

IMG_1956

IMG_1702

IMG_2033

IMG_2034

IMG_2037

Og slutteligt fællesbilledet. 🙂

IMG_2063

KidZliga Stævne i Mørke d.29. dec.

SilkeborgHurricanesLogoOkt2015

 

Til alle børn og unge i Silkeborg Floorball Klub.

 

Vi har, for første gang i klubbens historie, mulighed for, at deltage i vores første floorballstævne for børn. Det foregår mellem jul og nytår – nærmere betegnet tirsdag d.29. dec. Tidspunkt er ikke fastlagt i nu (afhænger af antal hold til stævnet mm.), men de første kampe starter kl.9.30 og stævnet slutter senest kl.13.30. Det foregår i Mørke, som ligger på Djurs – det tager ca. en lille time, at køre der ud. Vi arrangerer gerne fælleskørsel fra Langsøskolen, for dem der er interesseret.

Da der er tilmeldingsfrist allerede på mandag (d.14. dec.) vil vi gerne høre fra dem der ønsker at deltage senest nu på søndag (d.13. dec.) – men gerne før. J

Har man spørgsmål til noget, er man mere end velkommen til at kontakte Christian – enten via mail (c_amby_a@hotmail.com) eller tlf. 40987666. Tilmelding kan også ske ved at kontakte Christian (mail/sms) eller til træningen på søndag.

Vi håber på, at få et par hold med.

 

Floorball Hilsen

Silkeborg Floorball Klub

Sune og Christian