Alle indlæg af sune@schrold.dk

Indendørs seniortræning genstarter lørdag 22/5-2021 :-D

Fra den 6/5 gælder følgende for indendørs floorball: “kontaktsport som floorball begrænses til øvelser uden kropskontakt for voksne mellem 18 og 69 år”.

På den baggrund har vi besluttet at vente til næste fase, som er sat til 21/5. Vi har hallen lørdag d. 22/5, så vi satser på at tage hul på indendørs seniortræning denne dag. Herefter træner vi som normalt om torsdagen 20.00 til 22.00.

Indtil da fortsætter vi med spil på multibanen i Hvinningdal om fredagen fra 1630 til 18.00.

Perfekt sæsonstart for seniorholdet

Silkeborg Hurricanes seniorhold var lørdag d. 29/8-2015 til opstartsstævne i Mørke, hvor modstanderme var hjemmeholdet Mørke Dark Devils samt Sønderbro Floorball Klub (SFK) fra Horsens.

Efter en langsom start og 0 – 0 mod Mørke i den første kamp og en lidt uheldig start i den indledende kamp mod SFK, som betød et 3 – 1 nederlag, kom organisationen og spillet op på det forventede niveau. Anden indledende kamp mod Mørke blev vundet 3 – 0 og sidste indledende kamp mod SFK blev slået sammen med finalen, som i stedet for 1x 15 min blev 2x 12 min.

Her kom SFK foran 2 – 0 tyve sekunder inde i anden periode, men Hurricanes svarede hurtigt igen og fik reduceret få sekunder efter. Med få minutter tilbage udlignede Christian efter Mikkel Holms energiske erobring af bolden. Og med 15 sekunder tilbage afgjorde Sune kampen med et flot mål fra en spids vinkel.

Mørke_20150829

Altid dejligt at kunne tage hjem fra Mørke efter en stævnesejr – det er ved at være en tradition 🙂

Vi opruster!

Efter at vi næsten druknede i succesen til første træning (flere børn end stave), har vi bestilt mere udstyr.

Der er bestilt flere stave, 4 små mål, samt overtrækstrøjer. Vi krydser fingre for at alt det nye udstyr når frem i tide, så vi kan tage det i brug allerede til anden træning på lørdag d. 16. maj :-).

stiga-pro-goal

Forrygende start!

Det var med spænding at vi mødte op til første træning for børn i Sejs lørdag d. 9. maj. Vi vidste ikke hvor mange børn der ville dukke op, så det var meget overvældende og dejligt at se ca. 25 friske unger til føste træning 🙂

IMG_5401_b

Det gav lidt udfordringer med udstyr – vi kom en anelse i bekneb for stave, men det gik, da de største af børnene lånte voksen-stave af trænerne 😀

IMG_5371_b

På trods af manglende overtrækstrøjer fik vi spillet kamp og alle havde en sjov time i Klubhushallen!